Oliver Kahns prædiken til Bayern-truppen
Bayern München måtte gå krumrygget hjem, efter et skuffende 3-0-nederlag på Eithad Stadium i første runde af Champions League-kvartfinalerne.
Bayern München har spillet en forventelig sæson hidtil, hvor de ligger i toppen af Bundesligaen med kun to point ned til Dortmund på andenpladsen. Ligaen har de altså som vanligt styr på, hvorimod de er mere udfordret, når det gælder cupturneringerne. DFB-pokalchancerne smed de i kvartfinalen til Freiburg, hvor de tabte 1-2, og nu ser det ud til, at endnu en cuptitel, den største af slagsen, Champions League, er uden for rækkevidde, da de i går aftes tabte første runde af kvartfinaleopgørene mod et formstærkt Manchester City.
I dag besluttede den klubbens administrerende direktør og tidligere målmand for Bayern München, Oliver Kahn, at holde et møde med spillerne om Champions League-opgøret, og hvad han forventer fremover. Ifølge mediet, Kicker, indrømmede Kahn, at han var skuffet over udfaldet af kampen, og at han havde forestillet sig, at det ville være anderledes. Dog virkede han fortrøstningsfuld og udtalte sig følgende:
- Det nytter ikke noget at klage og se alt negativt nu. Vi har en stor chance for at blive tyske mestre. Det hele er meget, meget tæt på. Det betyder, at vi ikke har råd til at miste os selv i tankerne her. Vi skal gøre mere med det samme på lørdag. Jeg har allerede oplevet utrolige ting i fodbold. Vi har pligt til at gøre alt muligt i den anden kamp. Prøv alt og vis vores fans, at vi ikke er alt for skuffede. Vi vil forsøge at satse alt i andet opgør.