LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Stram økonomi tvinger storklub til salg af talent

FC Barcelona har endnu engang set sig nødsaget til at sælge ud af fremtiden for at finansiere nutiden.

Denne gang er det den 18-årige schweiziske midterforsvarer Eman Kospo, der efter alt at dømme skifter til Fiorentina for under én million euro. Ifølge Football Italia har Serie A-klubben fulgt Kospo i flere måneder og har nu sikret sig en aftale, der angiveligt også indeholder en videresalgsklausul.

Kospo, der i den forgangne sæson spillede 12 kampe for Barcelonas U19-hold – heraf tre i UEFA Youth League – vurderes internt til at have en spændende fremtid, men i klubbens aktuelle økonomiske situation tæller de små beløb også.

Barcelona har i årevis været kendt for sin talentudvikling, og La Masia har leveret navne som Gavi, Lamine Yamal og tidligere Ansu Fati til førsteholdet. Men for hver spiller, der slår igennem, er der flere, der må tage afsked, før chancen kommer.

Kospo har tidligere været igennem FC Gränichen, FC Aarau og Grasshopper Club Zürich, inden han i 2022 blev hentet til Catalonien. Nu bliver næste stop Firenze – ikke af sportslige grunde alene, men fordi Barcelona stadig balancerer på økonomisk linegang.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder