Det startede ellers godt. Sørensen – nyankommet fra Lincoln – lagde stærkt ud og lignede hurtigt en forstærkning i League One. Men både hans og holdets form dykkede brat. Skader hjalp ikke, men det er ikke undskyldninger, der fylder hos den danske back.

“Når vi taber, er det ikke bare en kamp. Det er en personlig fiasko. Det gør ondt i stoltheden,” siger han.

Der er noget moralsk rigtigt over det. I en tid, hvor mange fans føler, at spillere går videre fra nederlag uden videre, insisterer Sørensen på, at det ikke er sådan, det hænger sammen – i hvert fald ikke i Huddersfields omklædningsrum.

“Folk skal vide, at vi mærker det. Ingen vågner op søndag og siger: ‘Nå, pyt.’ Det sidder i kroppen. Det er ikke rart. Vi skylder både os selv og dem, der støtter os, at gøre det bedre.”

Det er ærligt. Og det er nødvendigt. For Huddersfield var ikke gode nok. Ikke stabile nok. Ikke modstandsdygtige nok.

“Det var en rutsjebanetur,” siger Sørensen. “Både for mig og for holdet. Det startede, som jeg havde håbet, men så kom skaden, og da jeg kom tilbage, var det hele ustabilt.”

Nu skal alt begynde forfra. Træningslejren i Østrig er ikke kun fysisk forberedelse. Det er moralsk oprustning. Huddersfield Town skylder – og Lasse Sørensen ved det. Det er ikke kun point, der skal vindes. Det er tillid.