Newcastle vil slå transfer-rekord for tidligere Superliga-spiller
Transfervinduet er godt og grundigt i gang, og der er stort set dagligt interessante klubskifter.
Et kommende et kan sagtens gå hen og blive den tidligere Vejle-angriber Hugo Ekitike, som nu spiller for Bundesliga-klubben Frankfurt.
Nu melder det store medie The Athletic, at Premier League-klubben Newcastle er ude efter ham.
Prisen for ham forlyder at være på ca 75 millioner euro, som svarer til i omegnen af 560 millioner kroner. Det vil gøre ham til Newcastles dyreste spiller nogensinde.
I den seneste sæson scorede Ekitike 15 mål i den bedste tyske række i 33 kampe, som var en stor hjælp for sin klub, som fik en tredjeplads - og dermed skal de i Champions League i den kommende sæson.
Det samme skal Newcastle med deres femteplads.
Ekitikes fortid i Superligaen ligger tilbage i 2021, hvor han hjalp Vejle til overlevelse med tre mål i 11 kampe. Alle tre kom i nedrykningsspillet fra franskmandens side.
Det var på en lejeaftale fra Reims, som siden solgte ham til Paris Saint Germain, der efterfølgende solgte ham til Frankfurt.