Niklas Gerster

Flere problemer i Liverpool: Midtbanekreatør ude i en måned

Liverpool må nok engang tilføje en spiller til skadeslisten...
Liverpool har virkelig ikke tur i den i for tiden. ”The Reds” har kun vundet en af deres sidste fem kampe, og er aktuelt kun at finde på en utilfredsstillende 10. plads. Derudover har Jürgen Klopps mandskab været hårdt ramt af skader, og nu er der nok engang dårligt nyt på den front.

Ifølge en historie fra Goal.com er deres 31-årige midtbanespiller Thiago nemlig blevet tilføjet til skadeslisten. Den spanske kreatør har pådraget sig en hofteskade, og ifølge mediet vil han mindst være ukampdygtig indtil midten af marts.

Endnu en tung nyhed til Liverpool-tilhængerne, som virkelig har meget på tallerkenen i øjeblikket, da Champions League 1/8-finalerne også venter i midtugen. Liverpool har dog ellers kunnet se positivt til, at holdets andre nøglespillere Virgil Van Dijk, Diogo Jota og Robert Firmino er på vej tilbage, og igen er begyndt at træne med holdet.

Men det er altså i stor grad et skridt frem og to tilbage for Liverpool i øjeblikket. Thiago har i øvrigt virkelig kæmpet med skader i den seneste årrække, og han må således nu holde pause igen. Hvordan mon Liverpool får håndteret de mange problemstillinger?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER