Officielt: Her er de nominerede til verdens bedste cheftræner
Det bliver med al sandsynlighed tæt mellem de tre kandidater
Tre toptrænere er blevet udvalgt som finalister i kampen om at blive verdens bedste træner. FIFA har netop udsendt de tre nominerede til at vinde prisen ved The Best-uddelingen.
De nominerede trænere rummer da også trænere, som i 2022 kunne fejre store triumfer.
Den første på listen er Real Madrid-træner Carlo Ancelotti, som i 2022 førte Kongeklubben til sejr i både La Liga og Champions League.
Den anden er Manchester City-træner Pep Guardiola, som sammen med sit mandskab kunne løfte Premier League-trofæet i 2022.
Den sidste er Lionel Scaloni, som i december vandt VM i Qatar, da han sammen med det argentinske landshold kunne lade sig krone som verdensmestre.
Den endelige vinder kåres den 27. februar, prisen uddeles efter pointgivning fra landstrænere, anførere, journalister og fans.