Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
5 - 0
(1 - 0)
Arsenal
Nottingham F
Martinelli (5), R. Nelson (49), R. Nelson (52), T. Partey (57), M. Ødegaard (78)
Jonas Corap

Arsenal smadrede Forest efter fremragende opvisning i anden halvleg

Klasseforskellen viste sig at være for stor, da Nottingham Forest gæstede Arsenal på Emirates Stadium.
Efter Manchester City bragte sig op på førstepladsen med gårsdagens sejr over Leicester, var der lagt pres på Arsenal. Derfor var der kun en ting der talte for Arsenal, en sejr over ligaens bundprop Nottingham Forest, som mildest talt havde haft en skidt start på sæsonen. ”The Gunners” havde inden opgøret ikke vundet deres seneste to opgør, hvor de senest tabte til PSV i Europa League.

Værterne viste gode takter fra start, og efter fire minutter fandt Bukayo Saka, Gabriel Martinelli som kunne heade bolden i mål til 1-0 for hjemmeholdet. Det var tydeligt, at se klasseforskellen mellem de to mandskaber, hvor Arsenal havde styr på alle spillets facetter i starten. I løbet af første halvleg havde Bukayo Saka store problemer med bentøjet, som betød han måtte forlade kampen før tid, spilleren så meget bekymret ud med VM lige rundt om hjørnet.

Arsenal var klart bedst i første halvleg, hvor gæsterne ikke havde meget at byde på, men i slutfasen smed Arsenal mange dumme bolde væk, som skabte et par farlige situationer. Derfor havde man ikke fornemmelsen af, at kampen var slut endnu.

Kort efter pausen udbyggede indskiftede Reiss Nelson værternes føring til 2-0, da han sparkede sin egen ripost op i nettaget. Lige efter scorede Nelson endnu en gang, da han med en timet afslutning i boksen sparkede den ind til 3-0. Få minutter efter ville Thomas Partey også lege med, da han på fænomenal vis sparkede bolden i kassen på et lækkert langskud, med assist fra den sprudlende Nelson.

I det 78. minut skulle det også blive 5-0 for Arsenal, hvor Martin Ødegaard med en formidabel afslutning i feltet, sparkede bolden op i nettaget. Det viste sig at være sidste scoring i kampen, som sluttede 5-0 til Arsenal, efter en fremragende opvisning i anden halvleg.

Resultatet betød, at Arsenal igen rykkede op på førstepladsen med to point ned til Manchester City. Samtidig betød det også, at Nottingham Forest stadig var at finde på sidstepladsen med blot ni point efter 13 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER