LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Syg Isaksen misser testkamp for Lazio

Lazio spiller fredag aften sin anden træningskamp i sommerens opstart, når holdet møder Avellino på Stadio Benito Stirpe. Men cheftræner Maurizio Sarri må undvære både Gustav Isaksen og Boulaye Dia, som begge står over kampen.

Isaksen er ramt af mononukleose og skal ifølge Il Messaggero igennem nye helbredstjek i starten af næste uge. Den danske offensivspiller kan først genoptage træningen, når han er testet negativ og må derfor begynde forfra med forberedelserne.

Dia døjer med en mindre skade i anklen og bliver skånet mod Avellino. Han rejser dog med resten af truppen videre til Tyrkiet, hvor Lazio fortsætter opstarten.

Sarri håber at få værdifulde svar på holdets fysiske tilstand og taktiske form under kampen mod Avellino, som følger efter den første interne test mod klubbens U19-hold.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder