Fodbold nyheder

Dyreste spiller i Tottenhams historie til lægetjek i Napoli

Af Oliver Kremmer Skammelsen

Tanguy Ndombele har i dag været til lægetjek i Napoli.
Article image
Ritzau-Scanpix
Tanguy Ndombele er den dyrest-indkøbte spiller i Tottenham Hotspurs historie, men nu er han til lægetjek i den italienske klub, Napoli. Den franske midtbanespiller slog aldrig rigtig igennem i London-klubben, og han har derfor angiveligt fået grønt kort til at søge nye veje.


Ndombele befinder sig altså lige nu i Napoli. Det skriver det anerkendte britiske medie, SKY. Nyhedsmediet bliver bakket op af en video, der i skrivende stund florerer på diverse medieplatforme. Her ser man netop Ndombele begå sig i den italienske storby.



Ifølge den yderst anerkendte sportsjournalist, Fabrizio Romano, lyder aftalen mellem Tottenham og Napoli på et etårigt lån med mulighed for efterfølgende køb.



Tanguy Ndombele kom til Tottenham i sommeren 2019 og har siden spillet 63 kampe for klubben, hvori han har scoret seks mål. Under sin tid i klubben er han af daværende manager, José Mourinho, blandt andet blevet kaldt doven.

Ndombele har haft fire forskellige managers i sine blot tre år i Nordlondon. Ingen af disse managers har haft en fidus til spilleren, og han har heller aldrig rigtigt vundet majoriteten af hjerterne hos de trofaste fans.


Mere om Tanguy NDombèlé

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik