LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Mathiasen

Medie: United arbejder på Adrien Rabiot-transfer

Manchester United har en ny spiller i kikkerten.
Den engelske storklub led søndag et skuffende nederlag, da de tabte i Premier League-premieren til Brighton. Især midtbanen så ud til at have problemer, men nu er der angiveligt forstærkninger på vej.

Klubben arbejder på at hente franske Adrien Rabiot i Juventus. Det skriver det amerikanske medie The Athletic. Rabiot er netop gået ind i sit sidste år af kontrakten med Juventus, så derfor ser Manchester United, ifølge The Athletic, gode muligheder for at hente ham.

Manchester United har dog endnu ikke bestemt, om de skal opgive at hente hollandske Frenkie de Jong i FC Barcelona, da han længe har været klubbens førsteprioritet på midtbanen.

Sagaen om Frenkie de Jong har kørt i lang tid, og om han overhovedet skifter fra Barcelona denne sommer er stadig uvist, så derfor skulle Manchester United angiveligt have flyttet fokus videre fra hollænderen.

Rabiot har fået det meste af sin fodboldopvækst i PSG, men i 2019 skiftede han på en fri transfer til Juventus, hvor han har skrevet kontrakt til sommeren 2023.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder