Fodbold nyheder

Hvad skal der ske med de to gratis Real-spillere?

Af Niklas Gerster

Isco og Marcelo har massere af Real Madrid-optrædener, men skal nu finde nye arbejdsgivere, da deres kontrakter ikke er blevet fornyet hos den spanske storklub.
Article image
Ritzau-Scanpix
Det spanske medie Marca er i dag ude med en statusopdatering på de to aldrende spilleres situationer. Begge kan handles gratis, men jagten på en ny arbejdsgiver trækker ud.


Det 34-årige brasilianske Real-ikon Marcelo meldte sin afsked med klubben efter Champions League-triumfen i maj. Han har dog på trods af sin høje alder gjort det klart, at han stadig har mod på at prøve kræfter med en ny klub. Marca har således listet de bejlere, der kunne blive hans næste destination. Her har Valladolid været en af de nævnte klubber, hvor Marcelos gamle holdkammerat og landsmand Ronaldo Nazario er præsident. Han har dog også været sat i forbindelse med Lyon, AC Milan, Fluminense og Fenerbahce.

Iscos situation og eftermæle er noget anderledes end Marcelos. På trods af at der var store forventninger til ham, og at han har repræsenteret madrilenerne siden 2013, så har den 30-årige spanier aldrig for alvor cementeret sig som en kæmpe profil i den spanske storklub. Klubber der har været nævnt som bejlere til Isco, er Sevilla, Real Betis og AS Roma. Det er dog noget tid siden, at der har været nyt omkring spanieren. Angiveligt samarbejder han med sin agent om at finde en klub, som ikke vil skære alt for meget i den høje løn han fik hos Real Madrid.

To gratis fodboldspillere der kan plukkes af det, der formentligt bliver nogle af de mellemstore europæiske klubber. Bejlerne har dog indtil videre tøvet, men hvad ville egentlig være det rette skifte for de afgående Real Madrid-spillere?

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik