Fodbold nyheder

Inter siger farvel til stjerne

Af Niels Nedergaard


Alexis Sanchez skal finde sig en ny arbejdsgiver, da Inter har valgt at ophæve chilenerens kontrakt.
Article image
Ritzau-Scanpix
Den chilenske stjerne Alexis Sanchez er færdig i Inter. I hvert fald skriver flere medier, at han har fået ophævet sin kontrakt med den italienske storklub. Blandt andet melder den normalt velinformerede transfer journalist Fabrizio Romano, at Sanchez er færdig i klubben.


I stedet skal den chilenske landsholdsspiller ud og finde sig en ny klub – og her kunne destinationen meget vel blive i det franske.

I hvert fald melder samme Romano, at Alexis Sanchez allerede er tæt på at sætte sin underskrift på en aftale med Marseille, hvilket den italienske sportsavis La Gazetta dello Sport ligeledes beretter.

Alexis Sanchez havde oprindeligt kontraktudløb med Inter næste sommer, men han er altså nu fri på markedet, hvorfor Marseille nok kan hente chileneren gratis.

Den 33-årige chilener kom til Inter tilbage i 2020, hvor han skiftede til klubben efter et mindre succesrigt ophold i Manchester United. Inden da var han en tur forbi Arsenal og FC Barcelona, hvor han var en stor profil i nogle få sæsoner.

I alt har Alexis Sanchez spillet 108 kampe for Inter og lavet 20 mål og 23 assists til følge.

Mere om Alexis Sánchez

Mere om Inter

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik