Fodbold nyheder

Dramaet fortsætter: Ronaldo forlod stadion inden slutfløjt

Af Asbjørn Steffensen

Den portugisiske superstjerne ligner ikke en mand, der skal spille på Old Trafford næste sæson.

Article image

Cristiano Ronaldo var tilbage i kamp-aktion for Manchester United, da de tog imod spanske Rayo Vallecano i en venskabskamp hjemme på Old Trafford.


Den 37-årige portugiser, der angiveligt gerne vil forlade Manchester United grundet manglende Champions League-deltagelse næste sæson, startede inde i kampen, men blev skiftet ud i halvlegen.

Men i stedet for at se de resterende 45 minutter fra bænken valgte Ronaldo ifølge de engelske medier, Mirror og Manchester Evening, at gå i bad og forlade stadion inden kampen var slut.

Han blev også fotograferet af fans udenfor stadion mens anden halvleg stadig var i gang. Situationen sætter yderligere spørgsmålstegn ved, hvor portugiseren skal spille, når sæsonen starter op igen.

Danske Christian Eriksen startede inde for Manchester United for første gang og fik en time på banen.





Mere om Cristiano Ronaldo

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik