LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Lewandowskis første ord som Barcelona-spiller

Robert Lewandowski er snublende tæt på at kunne kalde sig Barcelona-spiller, og den snart 34-årige polak er sulten efter at vinde trofæer.
Sommerens nok mest omtalte transfersaga tog sin begyndelse, da Robert Lewandowski løftede sløret for, at han ønskede at forlade Bayern München. FC Barcelona dukkede hurtigt op på rygtebørsen som en sandsynlig destination.

Barca løftede lørdag sløret for, at den catalanske storklub er nået til enighed med Bayern München om en transfer, hvorfor Lewandowski er fløjet til Mallorca, hvor kontrakten skal underskrives.

Herefter flyver Lewandowski til Miami, hvor han slutter sig til sine nye holdkammereater. Der sættes spørgsmålstegn ved, om det giver mening at købe Lewandowski, når man i forvejen har Pierre-Emerick Aubameyang på holdkortet.

Lewandowski er dog sikker på, at han og Barca er på bølgelængde, selvom alderen efterhånden trykker Bayern Münchens målkonge. Han mener ydermere, at han kan hjælpe Barca tilbage til toppen af fodbold, hvor trofæerne venter.

- Jeg ved, at jeg snart fylder 34 år, men jeg føler mig stærk fysisk og mentalt, udtaler Robert Lewandowski ifølge Football Espana.

- Barca ser tingene på samme måde. Jeg ved, at Barca havde problemer i sidste sæson, men det er en klub med et ekstraordinært potentiale.

- De er på rette vej – mod toppen – og mit mål i Barca er klart. Jeg vil vinde trofæer.

Lewandowski skiftede til Bayern München i sommeren 2014, og siden da har han nærmest fået heltestatus i den sydtyske storklub, hvor han har nået at spille 375 kampe, score 344 mål og levere 72 assists.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder