LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Emre Arslan

Jens Stage skifter til Werder Bremen!

FC København har solgt 25-årige Jens Stage til tyske Werder Bremen.
FC København har solgt en af klubbens helt store profiler til Werder Bremen.

Klubben bekræfter på sin hjemmeside at man nemlig har solgt Jens Stage.

Jens Stage har spillet i FCK siden skiftet fra AGF i 2019, men skal danskeren på sit første udlandsophold, da han skal spille for Werder Bremen, der er tilbage i Bundesligaen.

Det er ikke oplyst hvor lang kontrakten er endnu og salgssummen er heller ikke offentliggjort.

- Jens har været gennem en stærk udvikling i FCK, hvor han har vist sig godt frem som en stærk og energisk holdspiller med masser af egenskaber både offensivt og defensivt. Derfor har der igennem de sidste to vinduer også været god interesse for ham.

- Han skifter nu til en af de helt store ligaer, og hans personligt store drøm om at spille i Bundesligaen går hermed i opfyldelse. Det kan han og alle, der har hjulpet ham på rejsen hertil, være rigtigt stolte af, fortæller FC Københavns sportsdirektør Peter Christiansen i pressemeddelelsen.

Jens Stage nåede i FCK at spille 111 kampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder