LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Vestergaard

Tirsdagens engelske rygter

Klopp overvejer byttehandel og Arsenal har sat interessen for Tielemans på køl - Her er tirsdagens engelske rygter.
West Ham forventes at byde i omegnen af 260 millioner kroner for Chelseas 20-årige angriber Armando Broja. Broja imponerede i sidste sæson, hvor han var lejet ud til Southampton. Her scorede angriberen ni mål i 38 kampe. (DailyMail)

Liverpool har tilbudt Inter, at italienerne kan få Naby Keita i bytte for Nicolo Barella, som Jürgen Klopp angiveligt er meget interesseret i. (SkySports)

Manchester United er angiveligt tæt på at blive enige med Ajax om at få den unge Antony til klubben. Repræsentanter forventes at lande i Amsterdam tirsdag med henblik på at lukke handlen. (Mirror)

Arsenal er tæt på at få en underskrift fra Raphinha fra Leeds. Raphinha har ellers været rygtet til Barcelona de seneste uger, men spilleren er angiveligt træt at at vente på, at Barcelona afgiver et bud. (football.london)

Arsenal har sat Youri Tielemans på køl, da London-klubben hellere ser en transfer med Manchester Citys Gabriel Jesus. Arsenal intensiverer nu deres forsøg på at hente City-angriberen, og spillerens repræsentanter flyver efter planen til London i denne uge. (goal.com)

Newcastle forbereder et bud på Dortmunds midtbanespiller Thorgan Hazard. Den belgiske landsholdsspiller – som er bror til Real Madrid-spilleren Eden Hazard – kan angiveligt købes for ca. 115 millioner kroner. (GOAL)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder