Chelsea prøver igen: Nærmer sig Sevilla-franskmand
London-klubben vil forsøge endnu engang at styrke de bagerste geledder
Sevilla-forsvarsspilleren Jules Kounde er tæt på endeligt at få sit skifte til Chelsea. Ifølge Mirror, er Tuchel og co. igen meget interesseret i at hente den franske forsvarsspiller, som Premier League-klubben har forsøgt at hente over de seneste transfervinduer.
Desuden meldes det også, at Kounde er meget interesseret i at få skiftet igennem, da franskmanden er overbevist om, at han bliver Chelseas førstevalg på midtstopper-positionen, da Andreas Christensen og Antonio Rüdiger forventes at forlade klubben.
Sevilla er klar til at tvinge Chelsea til at betale Koundes frikøbsklausul på 595 millioner kroner. Dog accepterer La Liga-klubben, at Kounde gerne vil prøve sig af et nyt sted og der er planlagt møder mellem Kounde og Sevilla-ledelsen, så man kan aftale hvordan fremtiden skal se ud.