England: FA Cup
FT
5 - 6
(0 - 0)(0 - 0)
Chelsea
Liverpool
Anders Vestergaard

Liverpool vandt FA Cuppen efter dramatisk finale

Årets FA Cup-finale bølgede frem og tilbage, men måtte afgøres i sraffesparkskonkurrence.
Der var i forvejen lagt op til et tæt opgør, da Chelsea og Liverpool mødtes på Wembley i FA Cup-finalen lørdag aften mellem to mandskaber, som i denne sæson har haft tendens til at spille lige op mod hinanden. Og kampen viste sig at blive nøjagtigt så lige som forventet.

Liverpool startede med bulder og brag. De dominerede starten af kampen, hvilket resulterede i masser af chancer, men ind ville bolden dog ikke. Chelsea fik spist sig mere ind i kampen, og fik sat flere gode kombinationer sammen. Efter 20 minutter havde Chelseas Christian Pulisic en stor mulighed, som dog endte med at ramme stolpen.

Gode chancer til begge mandskaber i en tempofyldt første halvleg i London, men holdene gik til pause med 0-0. Chelsea ville tydeligvis ud og vise noget andet i anden halvleg, og London-klubben kom bedst fra start. Men som Chelsea i første halvleg fik Liverpool spillet sig bedre ind i kampen i løbet af anden halvleg.

Stolpen spillede igen en rolle, da Liverpools Diaz efter et flot træk ramte pælen kort før ordinær spilletid, nåede sin ende. Kort tid efter ramte også Liverpools Robertson stolpen. Stadig 0-0.

Kampen måtte i forlænget spilletid, og spillerne begyndte at vise træthed. Begge mandskaber skiftedes til at have kontrollen over kampen, og begge hold havde problemer med den sidste skarphed i de chancer, som de kom frem til. Den forlængede spilletid sluttede. På trods af mange chancer stod den stadig 0-0.

Straffesparkskonkurrencen bød også på spænding og et skud på stolpen af Azplicueta, hvilket gav matchbold til Liverpools Mané. Et skud som Chelsea-keeperen Mendy nuppede. Ny spænding i straffesparkskonkurrencen. Mason Mount brændte og Tsimikas kunne efterfølgende afgøre finalen. Liverpool vandt sin første FA Cup efter 16 års tørke.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER