LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Vestergaard

Avis: Ronaldo har besluttet sin fremtid

Der har i den seneste tid været mange spekulationer vedrørende Cristiano Ronaldos fremtid. Men nu mener en engelsk avis at vide, hvor verdensstjernen har besluttet sig for at være efter sommerferien.
Jubelen ville ingen ende tage hos Manchester United-fansene i sommer, da nyheden om Cristiano Ronaldos hjemkomst til de røde djævle, tikkede ind hos medierne verden over.

Der blev med superstjernens hjemkost lagt op til den helt store sæson for Manchester United, men sæsonen tegnede hurtigt til at blive en skuffelse. Her på de sidste krampetrækninger af Premier League 2021/22 ligger Manchester-klubben på en noget skuffende sjetteplads i den bedste engelsk række med en kamp tilbage.

Den skuffende sæson og det manglende Champions League-gruppespil for næste sæson betyder, at der i den seneste tid har været en del spekulationer om hvorledes, Manchester United og Cristiano Ronaldo har planer om at fortsætte samarbejdet til næste sæson.

Men nu mener den engelske avis The Sun at vide, at Cristiano Ronaldo ønsker at blive hos United næste sæson, medmindre Manchester Uniteds kommende manager, Erik Ten Hag, ikke ønsker Ronaldo på Old Trafford efter sommerpausen. En besked som Ronaldo ifølge The Sun har givet til sine holdkammerater.

Cristiano Ronaldo har scoret 18 mål i 29 kampe for Manchester United i Premier League i denne sæson.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder