PSG i milliard underskud i 20/21!
PSG havde en negativ 2020/2021-sæson økonomisk set. Den franske klub havde et underskud på omkring 1,7 milliarder kroner.
PSG har hentet mange store navne til klubben i de seneste par sæsoner, men økonomien er ikke så god som man skulle tro.
I den økonomiske rapport, som er udgivet af fransk fodbolds kontrolafdeling, DNCG. Kan man nemlig se underskuddet.
I sæsonen 2020/2021 har PSG præsenteret et regnskab, hvor de er cirka 1,7 milliarder kroner i underskud.
Noget af det skyldes mistede billetindtægter som er grundet COVID-19. PSG har tjent 270 millioner kroner mindre på billetindtægter i 20/21-sæsonen.
Derudover, havde man en større lønudgift end året før. PSG's lønudgifter er nemlig steget med 21 procent i denne sæson, så de nu bruger 3,7 milliarder kroner om året på lønninger.
Der var kun tre klubber, der ikke havde underskud i 20/21-sæsonen i Ligue 1, og det er Saint-Etienne, Stade Rennes og Dijon.