Ups: Manchester United-stjerne gav fingeren til fans
Sæsonen 2024/25 har været en katastrofe for Manchester United. Klubben sluttede som nummer 15 i en skandaløs Premier League-sæson, og man tabte tilmed Europa League-finalen til Tottenham, der har haft en endnu mere undervældende sæson.
Her efter sæsonafslutningen er Manchester United så i Malaysia, hvor man blandt andet spillede venskabskamp onsdag mod Asean All Stars i Kuala Lumpur.
Det virkede ikke som noget, Manchester United-spillerne gad. I hvert fald var de på ingen måde mentalt til stede, og man tabte pinligt med 1-0 til All Stars-holdet, der ikke en gang spiller sammen til daglig.
Og atd en mentale energi i Manchester United-truppen er meget lav, blev tydeligt efterfølgende. Her blev tilråb fra fans nemlig for meget for United-stjernen Amad Diallo.
Han rundede “venskabskampen” af med at give den midterste finger til fansene ude foran, og det har skabt en del overskrifter allerede.