LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Torsdagens engelske rygter: Newcastle, Arsenal og Brentford

Stor aktivitet i Newcastle som kigger på tre profilerede PL-navne. Derudover får Arsenal stort prisskilt på Benjamin Sesko smidt i hovedet, imens Brentford kigger på en erstatning for Mark Flekken i buret.

Newcastle kigger på Guehi og Mbeumo
Newcastle er klar til at lave deres første bevægelser på transfermarkedet, hvor de vil byde på Crystal Palaces eftertragtede 24-årige engelske forsvarsspiller Marc Guehi samt Brentfords 25-årige camerounske angriber Bryan Mbeumo. (Telegraph)

Brentford er klar med bud på Kelleher
Brentford har henvendt sig til Liverpool, da de ønsker at byde knap 178 millioner kroner på deres 26-årige irske reservekeeper Caoimhin Kelleher. (Liverpool Echo)

Kelleher er udset som erstatning for Flekken i Brentford
Interessen i Kelleher kommer på baggrund af, at Brentford forbereder sig på at sælge deres 31-årige hollandske målmand Mark Flekken til Bayer Leverkusen. (Independent) 

Liverpool mangler kun de personlige vilkår med Kerkez
Bournemouths 21-årige ungarske venstreback Milos Kerkez skulle allerede have indgået en aftale med Liverpool, som heller ingen bekymringer har omkring at blive enige med ham omkring de personlige vilkår. (Fabrizio Romano)

Newcastle rykker ind som fjerde bejler til Delap
Newcastle er iblandt en af klubberne, som arbejder på at lande en aftale med Ipswichs 22-årige engelske angrebstalent Liam Delap. Også Chelsea, Everton og Manchester United kigger på muligheden for at hente ham. (ipaper)

Arsenal skal betale svimlende millionbeløb for Sesko
Arsenal har fået meddelt af RB Leipzig, at de skal punge ud med hele 821 millioner kroner, hvis de ønsker at hente deres 21-årige slovenske angriber Benjamin Sesko, som dog også er på blokken i Manchester United. (Goal.com)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder