LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Manchester United i dyrt indkøb: Stjerneangriber klar til lægetjek

Manchester United er meget tæt på sommerens første store transfer. Klubben er nået til enighed med Wolverhampton om en handel, der sender den brasilianske angriber Matheus Cunha til Old Trafford. Det skriver Sky Sports.

Manchester United betaler ifølge Sky Sports Cunhas frikøbsklausul på 62,5 millioner pund – svarende til ca. 540 millioner kroner. Summen bliver dog ikke betalt på én gang. I stedet er klubberne blevet enige om en aftale, hvor United betaler beløbet i tre rater over to år.

26-årige Matheus Cunha har leveret en stærk sæson hos Wolves med 17 mål og seks assists i 34 kampe. Derfor er han også blevet eftertragtet blandt flere europæiske klubber, men ifølge Sky Sports har Cunha selv valgt United til – på trods af at klubben missede europæisk fodbold i næste sæson.

“Cunha mener, at Manchester United er en af verdens største klubber, og han ønsker at spille for United uanset interessen fra andre klubber,” skriver Sky Sports.

Med aftalen på plads har Manchester United fået tilladelse til at gennemføre det obligatoriske lægetjek. Går alt efter planen her, vil Cunha snart kunne kalde sig United-spiller.

Sky Sports vurderer samtidig, at dette blot er første skridt i en større transferoffensiv fra United, selvom klubben aktuelt kæmper med økonomiske udfordringer og manglende Champions League-indtægter i den kommende sæson.

Transfervinduet i Premier League åbner officielt den 1. juni.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder