Storhandel under opsejling: City jagter stjerne fra AC Milan
Manchester City er lige nu i intense forhandlinger med AC Milan om at hente den hollandske midtbanespiller Tijjani Reijnders til Premier League.
Den engelske storklub har sat sig for at styrke midtbanen markant efter en skuffende sæson, og 26-årige Reijnders står øverst på ønskelisten. Milan kræver ifølge Sky Sports en transfersum tæt på 500 millioner kroner for midtbanespilleren, som sidste sæson leverede flest mål og assists blandt samtlige midtbanespillere i Serie A.
Reijnders beskrives som en dynamisk "8'er-type" med stor kreativitet og evne til at skabe målchancer. Hollænderen er derfor tiltænkt en central rolle i Manchester Citys genrejsning efter klubbens trofæløse sæson.
Forhandlingerne mellem City og Milan er i fuld gang, og der forventes en snarlig afklaring. Manchester City jagter derudover også yderligere offensive forstærkninger denne sommer.