Højlund i modvind: Dansk teenager scorer og presser landsmanden
17-årige Chido Obi leverede en fremragende præstation i fredagens træningskamp mod Hongkong, hvor han med to scoringer på 45 minutter viste præcis dét, Højlund ikke formåede: skarphed foran mål.
Ifølge det engelske medie Manchester Evening News fremstod Obi som den klart farligste af de to angribere. Højlund fik første halvleg på banen uden at overbevise, mens Obi med sine to mål efter pausen demonstrerede en målnæse, som Højlund har manglet.
Obi har tidligere i sæsonen overhalet danskeren fra bænken i flere kampe, og med sine seneste præstationer kan han potentielt skubbe Højlund længere ud i kulden. Avisen skriver således:
»Obi besidder allerede nu de naturlige instinkter, som Højlund mangler i feltet. Selvom Obi stadig har meget at lære, så fremstår han allerede mere målfarlig end sin danske konkurrent.«
Højlund kom fint fra start med 16 mål i sin debutsæson for United, men i denne sæson er han faldet drastisk i niveau med kun fire Premier League-mål. Nu spekuleres der i, at Obi allerede næste sæson kan overhale ham permanent i hierarkiet.
Obi forventes ikke at blive udlejet næste sæson, da klubben ser et stort potentiale i teenageren, der nu lægger et markant pres på Rasmus Højlunds fremtid på Old Trafford.