LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Bo Henriksen kan sikre sig sin første titel

Den altid udadvendte cheftræner, Bo Henriksen, kunne i går lede FC Midtjylland til finalen i Sydbank Pokalen. Han øjner dermed sit første trænertrofæ i horisonten.
I går blev den første finalist til pokalfinalen fundet da de midtjyske ulve på rimelig komfortabelt vis, bookede billetten efter en sejr på 3-1 over Vejle Boldklub hjemme på MCH Arena. Det sikrede dem et samlet avancement på 4-1, og dermed kan klubben se frem til en af de største enkeltstående kampe i dansk fodbold, når de den 26. maj skal spille pokalfinale på Brøndby Stadion.

FC Midtjylland har en enkelt pokaltitel i trofæskabet, som de sikrede sig i 2019. Manden, der leder holdet, har dog endnu til gode at kunne skrive en titel på sit CV som cheftræner. Det bør derfor være en smal sag for Bo Henriksen at motivere sit hold til at give alt for at hive titlen hjem, da hans iver efter metal ikke er til at tage fejl af. Han beskriver sin opfattelse af finalepladsen til "bold.dk."

- Det er det, jeg arbejder for. Jeg har arbejdet i 15 år for at komme til at vinde noget. Det var også derfor, jeg kom tilbage på træningsbanen efter at have arbejdet på TV. Jeg ville vinde noget.

Bo Henriksen har som cheftræner tidligere tørnet ud for Brønshøj BK og AC Horsens, hvor han havde god succes. Derfor var det for flere en overraskelse, at han pludselig tiltrådte for FC Midtjylland tilbage i sommeren 2021, da det er en klub, hvor det forventes at der bliver vundet titler i hver sæson. Et pres som Bo Henriksen ikke før har arbejdet under hos sine tidligere arbejdsgivere.

FC Midtjyllands modstander i pokalfinalen findes i aften, når Sønderjyske og OB tørner sammen klokken 18.00 på Nature Energy Park i Odense. To hold, som begge er at finde i nedrykningsgruppen. Bo Henriksens muligheder vil derfor være gunstige for at kunne sikre sig sin første cheftræner-titel, da FC Midtjylland vil være forhåndsfavoritter, uanset hvem modstanderen bliver.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder