Liverpool giver ikke op - Klar til at strække sig længere
Liverpool er en af de klubber, der har været mest aktiv på transfermarkedet denne sommer, hvor de har brugt rigtig mange penge på nye spillere.
Selvom der allerede er brugt rigtig mange penge, så er der stadig en masse spekulationer om, at den engelske storklub er meget interesseret i en brandvarm svensk angriber.
Det drejer sig om Alexander Isak fra Newcastle, som Liverpool har været sat i forbindelse med det meste af sommeren, men det er endnu ikke lykkedes for dem at hente ham.
Ifølge engelske medier har Liverpool allerede fået et bud afvist på Isak, og så lød det, at de muligvis nok valgte at droppe deres interesse i ham.
Nu skriver Daily Mail dog, at Liverpool er klar på at komme med endnu et bud på Isak, der vil være ny engelsk transferrekord, men de venter på, at Newcastle har fundet en erstatning for ham.