Liverpool vil have forsvarsspiller - Men de vil ikke betale prisen
Liverpool er ikke enige i den pris, Crystal Palace har sat på Marc Guehi.
Marc Guehi har i flere sæsoner været en af de helt store profiler hos Crystal Palace, og han har gjort sig selv interessant for større engelske klubber.
Han har nærmest været sat i forbindelse med alle de store klubber i Premier League, og der har været lagt op til, at han skulle videre i karrieren denne sommer.
De engelske mestre fra Liverpool har allerede været meget aktive på transfermarkedet denne sommer, og de skulle også være meget interesserede i at hente Guehi, men ifølge The Mirror er de ikke enige i Crystal Palaces prisansættelse på ham.
Crystal Palace skulle nemlig kræve 350 mio. kroner for forsvarsspilleren, men Liverpool mener, det er for meget, når hans kontrakt udløber næste sommer, og han kan hentes gratis der.