LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Liverpool-spiller tøver over for saudiarabisk klub

Darwin Núñez’ fremtid i Liverpool er fortsat uafklaret, og selvom den saudiske storklub Al Hilal er klar til at opfylde alle krav fra Anfield-klubben, tøver den uruguayanske angriber fortsat med at sige ja.

Ifølge den italienske transferjournalist Alfredo Pedullà har Al Hilal, med Simone Inzaghi i spidsen, genoptaget jagten på en ny angriber efter at have fået nej fra Victor Osimhen tidligere på sommeren. Klubben har ingen problemer med at matche Liverpools pris – men Núñez håber stadig på et nyt kapitel i europæisk fodbold.

To Serie A-klubber har tidligere vist interesse. Napoli havde dialog med Liverpool tidligere på sommeren, men valgte i sidste ende at hente Lorenzo Lucca i Udinese. Juventus har også forhørt sig om angriberen, men arbejder nu på at hente Randal Kolo Muani hjem fra PSG.

Ifølge Pedullà vil Darwin Núñez afvente et europæisk bud i nogle dage endnu, inden han forholder sig konkret til interessen fra Al Hilal. Den 26-årige angriber har siden skiftet fra Benfica i 2022 leveret både mål og intensitet i Premier League og var en vigtig brik på det hold, der i april sikrede sig mesterskabet.

Al Hilal drømmer om at forene ham med spillere som Sergej Milinković-Savić og Neymar, men det kræver, at Núñez opgiver håbet om fortsat Champions League-fodbold.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder