Ronaldo vil kapre United-stjerne med gigantisk løn
Det skriver den portugisiske avis A Bola, der hævder, at klubben fra Riyadh nu vil tilbyde Fernandes en femårig kontrakt til en værdi af 70 millioner euro om året – svarende til over en halv milliard kroner i alt. Samtidig forberedes et bud til Manchester United på 120 millioner euro.
Bag ønsket står Al-Nassrs nye cheftræner Jorge Jesus, der tidligere arbejdede med Fernandes i Sporting, og som angiveligt ser det som et nøgleprojekt at genskabe samarbejdet. Fernandes vil i så fald slutte sig til sin tidligere holdkammerat Cristiano Ronaldo samt portugisiske Otávio og João Félix, der for nylig skiftede til klubben.
Bruno Fernandes leverede 19 mål og 19 assists i sidste sæson og er en afgørende figur i Ruben Amorims planer for Manchester United. Klubben har ingen planer om at sælge – og portugiseren selv sagde for blot to måneder siden nej tak til en lignende henvendelse fra Al-Hilal, der ellers tilbød ham 200 millioner pund over tre år.