LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Trods transferrygter: Tidligere Brøndby-angriber bliver hos Championship-nedrykker

Yousef Salech der har en fortid i dansk fodbold, bliver angiveligt i Cardiff ifølge bestyrelsesformand. Det er på trods af, at han havde en flot sæson hos Championship-nedrykkerne.

- De skal ingen steder. 

Sådan lyder den klare konklusion fra Mehmet Dalman, der er bestyrelsesformand hos den walisiske storklub Cardiff City. Ordene er bl.a. udtalt omkring den unge danske angriber Yousef Salech.

Det 23-årige tidligere Brøndby-angriberhåb har været genstand for transferspekulation på baggrund af den flotte sæson, han havde hos Cardiff, hvor han i 20 ligakampe lavede otte mål og én assist.

Men selvom Salech havde stor individuel succes, og kunne være i spil til større klubber, så fastslås det altså, at Salech bliver ifølge mediet WalesOnline, som har talt med Mehmet Dalman.

Cardiff der har fortid i Premier League, havde som klub ellers en rigtig skidt sæson, hvor de rykkede ned i League One, og nedrykninger kan ofte medføre flere profilafgange.

Men Salech tager således angiveligt turen med Cardiff ned i Englands tredjebedste række. 23-årige Salech var i dansk fodbold fra 2021-2023, hvor hans succes var størst på et lejeophold i HB Køge.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder