LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Leipzig viser interesse for Rasmus Højlund

Rasmus Højlund er pludselig kommet i spil som et muligt navn i RB Leipzigs angrebsjagt, efter at Bundesliga-klubben har henvendt sig til Manchester United med henblik på en potentiel transfer.

Ifølge flere engelske medier, herunder CentreDevils, drømmer Leipzig om at hente Højlund som afløser for Benjamin Sesko, der er tæt på at skifte til Manchester United. I den forbindelse bliver Højlund nævnt som en mulig brik i en byttehandel, hvor United sender danskeren den anden vej og får Sesko til Old Trafford.

Højlund scorede 10 mål i 52 kampe i sin første sæson i United-trøjen, men har haft svært ved for alvor at etablere sig som førstevalg i front – og især manglen på klinisk skarphed har været genstand for kritik. Det har fået klubben til at søge efter nye offensive løsninger, og Sesko har i flere uger været udset som en topprioritet.

RB Leipzigs interesse i Højlund er dog ikke ny. Transferjournalisten Fabrizio Romano har tidligere rapporteret, at tyskerne længe har haft et godt øje til den tidligere Atalanta-spiller, og nu er interessen altså konkretiseret i form af en henvendelse.

På trods af rygterne ønsker Højlund selv at blive i Manchester og kæmpe for sin plads, og han har endnu ikke fået besked om, at han står til salg. Manager Ruben Amorim har rost danskeren for hans præstationer i opstarten, senest med mål og assist i 4-1-sejren over Bournemouth i Chicago, men har ikke garanteret ham en fremtidig nøglerolle.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder