LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Elias Eliasson

Avis: Paul Pogba vil til denne storklub

Den franske superstjerne har angiveligt besluttet sig for, hvor han vil fortsætte sin karierre.
I seks år har Paul Pogba trukket Uniteds trøje henover hovedet og slået sine folder på Old Trafford siden hans skifte fra Juventus i 2016, som gjorde ham til verdens dyreste fodboldspiller. Til sommer udløber hans kontrakt med United, og han har angiveligt besluttet sig for, hvor han gerne vil hen.

Den spanske avis Mundo Deportivo mener, at den franske landsholdsprofil gerne vil hjem til Frankrig, og spille Paris Saint-Germain. Dette har han også meddelt sit bagland. Spørgsmålet er bare om klubben fra Paris også vil have den franske stjerne.

Klubben er tungt besat på midtbanen, men Mundo Deportivo erfarer, at klubben gerne vil skille sig af med Leandro Paredes, og det vil kunne åbne døren for den nuværende Manchester United-profil.

Paris Saint-Germain har også sin tvivl. Det er ikke gået under deres næser, at Paul Pogba i de seneste år har haft mange skadesproblemer, og hans præstationsniveau har været svingende.

Udover Paris Saint-Germain er Real Madrid også en af de store bejlere til Paul Pogba.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder