LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Konrad Cornelius Rasmussen

Real Madrid-boss med klar Ballon d’Or-anbefaling

Et spansk mesterskab og mål på stribe. Det er overskrifterne for Karim Benzema i denne sæson. Ifølge Florentino Perez, Real Madrids præsident, så skal præstationerne også hædres med en Ballon d’Or til franskmanden.
Den franske skarpretter Karim Benzema har i denne sæson præsteret enormt flot. Det er blevet til hele 42 mål og yderligere 13 assist i denne her sæson. Endnu flottere er det, at det er sket på kun 42 kampe.

Lørdag vandt Real Madrid så det spanske mesterskab, og på trods af et nederlag i første af to kampe mod Manchester City, så kan madrilenerne stadig nå at stå øverst på skamlen i Champions League.

Disse præstationer medfører også roser fra Real Madrids præsident Florentino Perez, der mener, at Benzema skal vinde den prestigefyldte pris, Ballon d’Or.

- Karim har haft en forrygende sæson. Ifølge mig, så kan der ikke være tvivl om, at Ballon d’Or skal gå til Karim Benzema. Det er længe ventet, og den burde være kommet noget før, siger præsidenten til klubbens hjemmeside.

Benzema har spillet 601 kampe for kongeklubben. Her er det blevet til 321 mål og 157 oplæg.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder