Fodbold nyheder

Eriksen er måske kommet til at afsløre næste skridt i karrieren

Af Asbjørn Steffensen

Et engelsk medie mener at have skaffet information, der kan have betydning for danskerens fremtid.
Article image
Christian Eriksen har imponeret i sit fodbold-comeback for oprykkerne fra Brentford. Danskeren og klubben har distanceret sig fra nedrykningsspillet og er ikke mange point fra officielt at kunne sikre sig endnu en sæson i Premier League.


Eriksens kontrakt med Brentford løber dog blot til sommer, hvorefter der bliver spekuleret i, hvad fremtiden så bringer for danskeren.

Det engelske medie Expres bragte dog en historie fredag, hvori der står, at ifølge avisens oplysninger leder danskeren og kæresten efter en institutionsplads til deres ældste barn i området Chiswick i det vestlige London.

Tæt på Chiswick ligger Brentfords træningsanlæg og derfor kunne noget tyde på, at Eriksen har planer om at blive i oprykkerklubben i næste sæson.

Midtbanespillerens tidligere klub, Tottenham, er også sat i forbindelse med Eriksen, og har træningsfaciliteter i det nordlige London. Søgningen på en institutionsplads udelukker derfor hverken det ene eller det andet.




Mere om Christian Eriksen

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik