Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
2 - 3
(1 - 3)(0 - 1)
Real Madrid
Chelsea
Rodrygo (80), K. Benzema (96)
M. Mount (15), A. Rüdiger (51), T. Werner (75)
Asbjørn Steffensen

Optakt: Real Madrid - Chelsea

Indkast.dk kigger frem mod tirsdagens kvartfinale-brag i Champions League mellem Real Madrid og Chelsea.
Kommentar:
Tirsdag aften skal Chelsea på udebane i Madrid forsøge at rette op på det skuffende hjemmebane-resultat fra første kvartfinale-opgør i Champions League mod Real Madrid. 3-1 vandt Real Madrid i det første opgør efter en sand opvisning af Karim Benzema. Nu skal Chelsea forsøge at vise, at de er regerende Champions League-mestre

Real Madrid og specielt Benzema viste international klasse i det første kvartfinale-opgør. Franskmanden har været i en liga for sig denne sæson og har sammen med Vinicius Junior været frontmanden for dette Real Madrid-mandskab blandt andet med to hattricks mod PSG og Chelsea i Champions League. Defensivt er David Alaba gået direkte ind og styrer forsvaret med Eder Militao. Der bliver ikke snakket meget om Sergio Ramos og Raphael Varane i Madrid længere. Træner Carlo Ancelotti ved, hvordan man vinder Champions League, og har en masse på sit hold, der også ved, hvad der skal til for at løfte pokalen med de store ører.

Chelsea har sat sig selv i en penibel situation ved at tabe 3-1 på hjemmebane i første opgør. Målmand Edouard Mendy lavede en kæmpe brøler, der førte til Real Madrids tredje mål, og vil nok græmme sig over den længe. Det kunne have betydet, at Chelsea "blot" skulle vinde med et i Madrid, for som at sikre forlænget spilletid. The Blues rejse sig flot i weekenden ved at lammetæve Southampton hele 6-0 på udebane. Mason Mount og Kai Havertz er utrolig godt kørende for tiden og stor for størstedelen af holdets offensive bidrag. Bagkæden hører også til Europas stærkeste, hvor blandt andet danske Andreas Christensen er repræsenteret. London-holdet skal finde takterne fra forrige Champions League-sæson frem, hvis de skal have en chance for at skabe et godt resultat på den svære udebane i Madrid mod et internationalt stærkt hold.

Karantæner og skader:
Real Madrid:
Eden Hazard, Isco, Luka Jovic, Ferland Mendy og Eder Militao.

Chelsea:
Cesar Azpilicueta, Ben Chilwell, Romelu Lukaku og Callum Hudson-Odoi

Bud på kampens profil:
Det oplagte svar ville være Karim Benzema, og mon ikke franskmanden vil gøre en god figur i denne kampe også. Men buddet herfra bliver dog Chelseas Kai Havertz. Tyskeren er i god målform og har virkelig fundet sin plads i Thomas Tuchels Chelsea. Havertz kan komme til at gøre livet surt for Real Madrids forsvarsspillere - og måske score et mål.

Bud på kampens resultat:
Det bliver sandsynligvis et tæt opgør. Real Madrid vil formentlig ikke satse stort, efter deres gode resultat i første opgør. Chelsea kommer med garanti til at presse på for at score. Los Blancos hjemmebane vil dog ikke gøre det nemt for de engelske gæster. Et bud fra redaktionen er 1-1.

Kampen fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21:00 på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER