Destruktive Simeone dræber CL-drømmene hos Ronaldo og Co.
Efter en frustrerende aften på Old Trafford er Manchester United ude af Champions League, efter et samlet nederlag på 2-1 til Atletico Madrid.
Efter Arsenals flotte stime i Premier League har Manchester United, været nødt til at indse, at Champions League fodbold har lange udsigter i næste sæson, hvis dette skulle sikres i den hjemlige liga. Presset var derfor stort op til aftenens Champions League opgør på Old Trafford mod Atletico Madrid, der efterhånden var den sidste resterende chance for fodbold i den mest prestigefyldte turnering.
Kampen startede lidt rodet, hvor begge mandskaber havde svært ved at sætte sig på kampen. To af første halvlegs største chancer fandt dog sted i kampens første femten minutter, hvor Elangas forsøg fra klos hold blev reddet af Oblaks hoved. Elangas store chance blev hurtigt fulgt op af et fremragende forsøg fra distancen fra De Paul, der på næsten majestætisk vis blev afværget af De Gea. Anden halvdel af første halvveg satte United sig i højere grad på spillet, der med sit høje pres og et velfungerende Rangnick-gen-pres, gjorde det svært for Atletico at spille sig til chancer, der blot kunne losse bolden frem til deres forreste spillere uden den store succes.
Mod slutningen af første halvleg så vi endeligt et flot gennemspillet angreb fra Atletico, der grundet få centimeter offside blev til en annulleret Felix scoring. Kort efter i det 41. minut lykkedes det igen Atletico at spille sig frem til en chance, denne gang var det Renan Lodi, der kom løbende på bagerste stolpe og kunne heade Atletico foran til pausen. Scoringen var dog præget af store kontroverser, da Elanga blev nedlagt foran Atleticos felt kort før scoringen, der i stedet ledte til en kontra, med scoring til følge.
Anden halvlegs start var præget af en lang række frispark, der skabte stor utilfredshed blandt både United tilhængere og spillere. Utilfredshed var der en masse af i anden halvleg på Old Trafford, der foregik på Atleticos præmisser i ægte Diego Simeone stil, som brugte en hver lejlighed til at bryde Manchester Uniteds flow i kampen. Der var langt imellem chancerne i anden halvleg, hvor Atletico stod dybt på banen og begik samtlige nødvendige frispark.
Kampen endte med Manchester United exit, der dermed sender Atletico Madrid videre til Champions League kvartfinalerne. Ronaldo og resten af Manchester United mandskabet må erkende, at Champions League fodbold virker meget usandsynligt i næste sæson, der i stedet står midt i en kolossal katastrofe af en sæson.