Ligarivaler frustrerer Manchester United
Tidligt på sommeren sikrede Manchester United deres første offensive forstærkning, da de hentede den brasilianske angriber Matheus Cunha hos Wolverhampton i en stor transfer.
Der har dog været en masse historier om, at de stadig er på jagt efter endnu en forstærkning til offensiven, og de har været sat i forbindelse med navne som Viktor Gyökeres og Victor Osimhen.
En anden spiller de har været sat i forbindelse med, er Brentfords angriber Bryan Mbeumo, der havde en fremragende sidste sæson i Premier League.
Der har i noget tid været historier om interessen, og at Brentford skulle kræve omkring 560 mio. kroner for ham. Nu skriver Guardian dog, at de har skruet deres priskrav op til 605 mio. kroner.
De nye krav frustrerer angiveligt Manchester United, da de kun skulle være klar til at betale de 560 mio. kroner, som Brentford krævede i første omgang, og derfor står handlen lidt i stampe lige nu.