LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

3 problemer i Brøndby: Del 1 - Pilen peger på Daniel Wass

36-årige Daniel Wass får anførerbindet på i sæson 25/26. Med forbehold.

- I tilfælde af at Daniel ikke spiller, så vil det være Vallys eller Klaiber, som bærer anførerbindet. Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi ser hele anførergruppen som centrale for vores måde at arbejde på, sagde Frederik Birk til Brøndbys officielle hjemmeside.

Brøndby IF er landet på en mellemløsning i forhold til, hvem der skal være anfører for holdet i den kommende sæson. 

Træner Frederik Birk har valgt at sætte fokus på hele anførergruppen - bestående af Daniel Wass, Nicolai Vallys, Sean Klaiber, Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen - frem for det enkelte valg af lederfigur for truppen. 

Det kan ligne en slags praktisk løsning et sted midt imellem, da Brøndby ikke råder over det oplagte valg som anfører pt. 

Og hvorfor er Daniel Wass så ikke et oplagt valg som anfører?

Wass er ikke den spiller, han engang var. Faktisk temmelig langt fra. Det er ikke den Daniel Wass, som gjorde sig for Celta Vigo eller Valencia i La Liga. 

For ikke at tale om Daniel Wass på det danske landshold. 

Reelt er Daniel Wass en spiller på nedtrapning. Det ligner rigtig meget, at karrieren indstilles efter denne sæson, hvorefter der venter en anden rolle i Brøndby IF.

Er en anfører, som ikke er sikker på at spille hver gang, så et optimalt valg?

Nej, vil de fleste nok mene. 

Men alternativet mangler. 

Derfor har Frederik Birk valgt Daniel Wass som førsteanfører - også selvom han blev fravalgt af trænerforgængeren Jesper Sørensen i sin sid. 

Den positive vinkel

Alt behøver ikke være så negativt.

For måske er anførerbindet præcis den ekstra benzin, som Daniel Wass mangler på motoren her i karrierens absolutte efterår. 

Det kan ske, at rollen giver vinger i en sæson, der tegner til at blive en form for genopbygning efter salg af Kvistgaarden, Suzuki og den tidligere anfører Jacob Rasmussen. 

Alle hold har brug for noget rutine til at lede de yngre spillere. 

Daniel Wass kan blive det centrale anker på banen, som lader de andre slippe tøjlerne - også selvom han næppe kommer til at spille fuld tid i ret mange kampe. 

Daniel Wass fik bindet på:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder