Stefan Lindahl

Chelsea-stjerne vil tilbage til Serie A-klub

Chelsea-angriberen Romelu Lukaku har et mål, når transfervinduet åbner til sommer. Det er at skifte tilbage til Inter.
I sommer forlod den belgiske angriber Romelu Lukaku de italienske mestre inter, og skiftede til hans tidligere arbejdsgiver Chelsea. Siden har der været meget fokus på Lukaku, som nu erkender, at han ønsker et skifte tilbage til Inter. Det skriver Calciomercato.

Ifølge mediet føler belgieren, at skiftet var en fejl. Problemet har for Lukaku blandt andet været hans egne præstationer, som slet ikke har været at sammenligne med det aftryk, han forlod Serie A med. Særligt den indbyrdes forståelse mellem ham og holdkammeraterne på banen har været mangelfuld. Derudover har forholdet til klubbens fans heller ikke været godt. Belgieren har ved flere lejligheder formået at gøre sig selv upopulær med kommentarer i medierne.

Lukaku har i 18 Premier League-kampe for Chelsea i indeværende sæson scoret fem mål. I de to sæsoner hos Inter lavede Lukaku henholdsvis 24 og 23 mål i Serie A. Aldrig før i sin tid som seniorspiller har belgieren scoret under ti mål i ligasammenhæng for sin klub, når han har været en del af den samme klub i en hel sæson.

For at skifte til Inter vil Lukaku gøre meget. Angriberen er angiveligt klar til at gå markant ned i løn, for at en handel kan hænge sammen for italienerne. Det store problem for både Lukaku og Inter er dog pengene, som Chelsea vil forlange.

Chelsea betalte 880 mio. kroner for den 28-årige angriber, og derfor er der kun to muligheder for et skifte retur til Milano for Lukaku til sommer. Enten et skifte på en rent lån, eller også skal klubberne blive enige om et lejeophold på en sæson med en købsobligation. Ifølge mediet bliver det under alle omstændigheder en dyr fornøjelse for Inter.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER