Philip Dar

Så godt som officielt: Fiorentina og Juventus enige om Vlahovic

Efter lange forhandlinger, skal de to klubber nu være nået til enighed om handlen.

En lang transfersaga ser nu ud til at nå sin ende. Dusan Vlahovic er angiveligt blot få detaljer fra at skifte fra Fiorentina til Juventus. Ifølge Sky Sports Italia, er de to klubber nået til enighed om en pris på 558 millioner kroner for den serbiske bomber og Juventus forventes derfor at afsende et officielt bud i det prisleje indenfor den nærmeste fremtid.

Flere storklubber, som engelske Arsenal og Tottenham må derfor se sig slået i kampen om den eftertragtede angriber. Ifølge Sky Sport, skyldes dette Fiorentinas priskrav mens andre medier mener, at det skyldtes Vlahovic foretrak et skifte til Juventus frem for Arsenal.

Fiorentina har været opsatte på at sælge Vlahovic denne vinter, da serberen har 18 måneder tilbage af sin kontrakt og det er derfor sidste chance for at sikre den størst mulige gevinst ved et salg.

Vlahovic ser altså derfor ud til at skulle fortsætte sin stærke målform for Juventus. Vlahovic har nettet 20 mål i 24 kampe i indeværende sæson, mens det blev til 21 mål i 40 kampe sidste sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER