Fodbold nyheder

Ronaldo: Vil spille fodbold til jeg er 42 år

Af Asbjørn Steffensen

Den portugisiske stjerne er ikke som alle andre fodboldspillere.


Cristiano Ronaldo er notorisk kendt for at have en fysik og kondition, de fleste omkring hans alder ikke kan være med på. Portugiseren runder snart 37 år, men ligner ikke en mand, der er ved at stoppe med fodbold på højeste niveau.

I et nyligt interview med ESPN løfter Manchester United-spilleren sløret for, hvornår han ser sig selv stoppe med at spille fodbold.

- Jeg vil finde ud af, om jeg kan spille, indtil jeg er 40, 41 eller 42 år gammel, men det vigtigste er mit daglige mål om at nyde øjeblikket, siger Ronaldo til ESPN og fortsætter:

- Genetisk føler jeg mig 30 år gammel. Jeg passer godt på min krop og mit sind. Noget jeg har lært for nyligt, er, at efter 33 år tror jeg på, at kroppen kan præstere, hvis du har brug for det, men den rigtige kamp er det mentale.

Den ældste markspiller, der har spillet for Manchester United er den walisiske klublegende Ryan Giggs, der spillede sin sidste kamp for klubben i alder af 40 år og fem måneder.

Målmanden Edwin van der Sar er den ældste spiller i klubbens historie, og var godt to måneder ældre end Giggs i sin sidste kamp.

Ronaldos kontrakt med Manchester United løber ud i sommeren 2023. Til den tid vil portugiseren være 38 år.

Mere om Cristiano Ronaldo

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik