Crazy - FC Barcelona vil på rov i Arsenal: Vil hapse anføreren
Den store catalanske La Liga-klub, FC Barcelona, vil på rov i Arsenal, hvor den norske midtbanegeneral, Martin Ødegaard, er på blokken.
Ifølge rapporter fra England, som er videregivet af det spanske medie, SPORT, viser det sig, at FC Barcelona har konkret interesse i Arsenals anfører, Martin Ødegaard.
Den 26-årige nordmand, der tidligere har spillet for Real Madrid, har været i Arsenal i over fem år til dags dato, og har endnu ikke vundet Premier League med London-klubben.
Selvom mediet dog melder, at ethvert tilbud på Ødegaard vil være svært at gennemføre, så lægger FC Barcelona og Deco sig ikke fladt ned, hvis man skal tro SPORT. Ødegaard har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2028.