LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Konrad Cornelius Rasmussen

Haaland-sagaen fortsætter: ”Det er op til ham selv”

Det er ikke småting, hvad der er blevet skrevet omkring Erling Haalands fodboldfremtid. Nu sætter Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc dog ord på situationen omkring verdensstjernen.
De sidste to har en af de mest iøjnfaldende spillere været den norske superbomber, Erling Braut Haaland. Siden skiftet fra Red Bull Salzburg til Dortmund har den store angriber været noget nær ustoppelig.

Selvom tilværelsen i Dortmund ser ud til at passe Haaland, så har der næsten dagligt været skriverier i medierne omkring, hvor fremtiden vil bringe ham hen. Alle de største klubber er blevet sat i forbindelse med skarpretteren, men indtil videre er han stadig at finde i Dortmund. Med stor succes.

Mange eksperter mener, at Haaland skal til at finde sig en ny klub, men ifølge Borussia Dortmunds egen sportsdirektør, Michael Zorc, så behøver en Haaland-afsked ikke være oppe over.

- Selvfølgelig vil vi gerne have, at han bliver her i klubben. Vi behøver ikke opgive at beholde ham. Ikke engang rent finansielt. Vi har en lang kontrakt med ham, så hvis han skal afsted, så må han selv sætte det i gang, siger Michael Zorc til Mundo Deportivo.

Erling Braut Haaland har på det seneste været sat i forbindelse med Manchester City, Chelsea, Real Madrid og Barcelona. Dog har det mest vedholdende rygte svirret omkring Liverpool.

Haaland har spillet 75 kampe for Borussia Dortmund. I de kampe har han scoret vanvittige 76 mål.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder