Fodbold nyheder

Er dette Pep Guardiolas næste klub?

Af Carl-Emil Bromose

Pep Guardiola har muligvis allerede styr på karrierens næste destination.

Article image
Ritzau-Scanpix

Den catalanske stjernetræner, Pep Guardiola, udtalte for få dage siden, at han ikke kunne se sig selv træne andre Premier League-klubber end Manchester City. De forsvarende engelske mestre har nydt godt af den tidligere FC Barcelona- og Bayern München-træner, der efter seks sæsoner i klubben står noteret for 230 sejre i 316 kampe og hele 10 trofæer, som blandt andet tæller tre engelske mesterskaber.


Dog beretter det engelske medie, 90min, at Pep Guardiola allerede har fremtiden på plads. Mediet skriver nemlig, at succestræneren har planer om at forlade det europæiske kontinent for at træne den amerikanske MLS-klub, New York City FC, når kontrakten hos den lyseblå Manchester-klub hører op. Angiveligt skulle New York City FC og Guardiola allerede have en aftale på plads, men det vides ikke om aftalen er af formel eller uformel karakter.



For mange kan rygtet om Pep Guardiola i MLS virke absurd, men der kan muligvis være noget om snakken. Mestertræneren har nemlig tidligere boet et år i New York efter bruddet med FC Barcelona, og han har offentligt erklæret sin kærlighed til metropolen. Derudover er New York City FC en del af koncernen City Football Group, som også har Guardiolas nuværende klub, Manchester City, under vingerne.

Tiden må vise om de amerikanske fodboldfans får fornøjelsen af at se træner-ikonet i MLS. Pep Guardiolas nuværende kontrakt med Manchester City varer indtil sommeren 2023.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Bleacher Report Football (@brfootball)


Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

ANNONCE