Fodbold nyheder

Italien: Serie A
FT
3 - 2
(2 - 2)
Udinese
Sassuolo
Deulofeu (8), Beto (51), J. Makengo (89)
D. Berardi (15), D. Frattesi (28), D. Frattesi (39)

Udinese vinder for første gang i ti spillerunder

Af Stefan Lindahl

Sassuolo gæstede søndag eftermiddag Udinese i Serie A. Fem scoringer og et rødt kort senere stod hjemmeholdet for første gang siden tredje spillerunde med de tre point.
Article image
Ritzau-Scanpix
Søndag eftermiddag var Sassuolo på besøg hos Jens Stryger Larsens arbejdsgiver Udinese i det nordøstlige Italien. Den danske wingback var ikke med, men det forhindrede ikke Udinese i at snuppe de tre point.


Første halvleg bød på hele fire scoringer og høj intensitet. Allerede indenfor de første ti minutter fik hjemmeholdet bolden i nettet ved det tidligere FC Barcelona-talent Gerard Deulofeu.

Den hurtige glæde på Stadio Friuli i Udine blev dog kort efter bremset af en udligning sat ind af Sassuolo-profilen Domenico Berardi. Da stadionuret nærmede sig den halve time var den gal igen for hjemmeholdet. Davide Frattesi sendte bolden i nettet til Sassuolo-føring, inden Sassuolo-spilleren udlignede sin egen føring med et selvmål.

Anden halvleg blev en anderledes taktisk affære. I starten af halvlegen lykkedes det Udinese at bringe sig i front med 3-2 ved den portugisiske angriber Beto. Herefter havde begge hold svært ved at skabe store muligheder, og de to holds organisation gjorde det svært for modstanderen.

Kort før slutfløjt var Udinese ved at smide en kæp i hjulet på sig selv, da midtbanespilleren Jean-Victor Makengo modtog sin anden advarsel og dermed marchordre. Selvom Sassuolo forsøgte, så kunne de ikke lirke Udineses defensiv op de sidste minutter, hvorfor hjemmeholdet snuppede de tre point.

Resultatet betyder, at Sassuolo ikke har vundet over Udinese i de to holds seneste syv indbyrdes kampe. Derudover fik Udinese deres første sejr i ti Serie A-spillerunder. For Serie A-tabellen betyder resultatet, at Udinese nu er á point med Sassuolo. Begge hold er dog stadig en del af den nederste halvdel, fem point over nedrykningsstregen.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik