LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
Old Trafford
FT
0 - 5
(0 - 4)
Manchester U
Liverpool
P. Pogba (61)
N. Keïta (5), D. Jota (13), M. Salah (38), M. Salah (45), M. Salah (50)
Kasper Leif Pedersen

Solskjær roser Liverpool-stjerne: En spiller som ham ser man ikke ofte!

Manchester United-manager, Ole Gunnar Solskjær, storroser Liverpools Mohamed Salah inden søndagens ’North West derby’.
Søndag er der dømt en ægte PL-klassiker, når Manchester United tager imod Liverpool på Old Trafford i Premier League. Begge mandskaber kommer forskelligt ind i til opgøret, hvor de ”Røde Djævle’ ikke har vundet i deres seneste tre Premier League-kampe. Liverpool derimod er fortsat ubesejret i den hjemmelige turnering og man kommer efter en 3-2-sejr imod Atletico Madrid i Champions League.

Liverpools Mohamed Salah har været fuldstændig ustyrlig i denne sæson for ’The Reds’. Egypteren har nettet 12 mål i 11 kampe og bliver i flere medier talt op som verdens bedste fodboldspiller. Det blev Manchester United-manager, Ole Gunnar Solskjær, spurgt forud søndagens opgør i det traditionelle pressemøde.

- Salah er brandvarm for tiden. Når man ser nogle af hans mål han mål her på det seneste, ved vi, at vi skal være på vores bedste for at forsvare os imod ham. Spillere som dette ser man ikke ret ofte, så vi skal bare nyde disse spillere på afstand, men ikke på søndag!

Den norske Manchester United-manager blev herefter spurgt om sin egen Manchester United-stjerne Cristiano Ronaldo og om han er foran Salah.

- Jeg vil altid støtte Cristiano (Ronaldo, red.). Han er unik og hans målstatistikker har været fantastiske, og han bliver ved med at score, sagde nordmanden.

Kampen fløjtes i gang mellem Manchester United og Liverpool klokken 17:30.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder