Til trods for andre bud: Barcelona forlænger med stjerneskud til 2027
FC Barcelona har sikret sig deres 18-årige super-talent, Ansu Fati, til sommeren 2027.
Rygnummeret 10, som Lionel Messi bar i størstedelen af sin Barcelona-tid, blev efter argentinerens skifte til franske PSG videregivet til blot 18-årige Ansu Fati. Den unge spanier skal nu løfte den tunge arv i de næste mange sæsoner, da klubben har forlænget kontrakten med kantspilleren indtil sommeren 2027.
Onsdag aften offentliggjorde Barcelona på deres hjemmeside og sociale medier, at de havde forlænget aftalen med deres unge stjerneskud og tilføjet en frikøbsklausul på svimlende 7,4 milliarder kroner.
Fati sagde efter offentliggørelsen, at han hele tiden håbede på at blive i Barcelona, men at der var andre bud.
- Fra dag ét har jeg sagt til min agent, at min førsteprioritet var at blive i klubben. Der har været andre bud, men det har altid været klart for mig, at jeg vil fortsætte og gøre det godt her, siger Fati ifølge Marca, der også blev spurgt ind til trøjenummeret.
- Det kunne være blevet båren af enhver spiller, men det blev heldigvis mig. Det medførere ikke pres, men motivation. Ingen kan gøre, hvad Messi har gjort. Jeg må gå min egen vej. Jeg kigger ikke på tallet men på, hvad jeg kan tilbyde.
Fati har være knæskadet i et år, men gjorde for et par uger siden comeback, hvor han scorede i sin første kamp tilbage.