LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Medie: Juventus tæt på enighed med stjerne

Sky Sport Italia melder, at Juventus endelig er tæt på at nå til enighed om en forlængelse af Paulo Dybalas kontrakt med klubben.
Nogle længerevarende forhandlinger om en forlængelse af den argentinske Juventus-stjerne Paulo Dybalas kontrakt med klubben ser nu ud til endelig at nå til ende – og endda med enighed blandt parterne.

Det skriver Sky Sport Italia, der mener at vide, at de to parter er snublende tæt på at være enige om vilkårene, der skal holde argentineren i klubben.

Der har ellers været stor uenighed om en mulig forlængelse aftalen. Angiveligt forlangte Paulo Dybala en noget højere løn, end hvad Juventus ønskede at betale. Det medførte blandt andet, at den argentinske landsholdsspiller var bænket i et par kampe, da hans fremtid i klubben var meget usikker.

Angiveligt menes Paulo Dybala at skulle tjene op mod 56 millioner kroner om året i den nuværende aftale, men det beløb vil Dybala og hans bagland gerne have hævet, så han fremover kommer til at tjene mindst 75 millioner kroner om året. Hertil kommer en række bonusser, der kan få lønnen til at stige år efter år blandt andet.

De vilkår har Juventus ifølge Sky Sport Italia imødekommet, og derfor vil Dybalas agent, Jorge Antun, i de kommende uger færdiggøre aftalen, så argentineren i fremtiden også vil være at finde i den zebra-stribede trøje.

Paulo Dybala har spillet i Juventus siden 2015, hvor han kom til klubben fra Palermo. Siden da har det kastet 260 kampe af sig for Juventus, mens han også har lavet 103 mål og 43 assists, hvilket må siges at være ganske pænt.

Den 27-årige argentiners kontrakt med klubben udløber næste sommer, og derfor skal der også snart til at blive lukket en aftale, hvis ikke Dybala og baglandet skal have muligheden for at forhandle kvit og frit med andre klubber.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder