LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Italien: Serie A
Stadio Olimpico Grande Torino
FT
0 - 1
(0 - 0)
Torino
Juventus
M. Locatelli (86)
Stefan Lindahl

Locatelli blev Juve-helten i Derby della Mole

Selv om Torino var klart bedst i første halvleg, så var Juventus og Manuel Locatelli skarpest foran mål. Den italienske midtbanespillers scoring fem minutter før tid blev derfor matchvindende.
Lørdag aften tørnede Juventus og Torino sammen i sæsonens første Derby della Mole. Torino har i starten af den nye sæson imponeret med flot fodbold under den nye træner Ivan Juric, som har forvandlet klubbens udtryk på fodboldbanen.

På den anden side stod Allegri med sit Juventus-mandskab, som har haft en utrolig besværlig sæsonstart. Kun i Champions League har Juve haft succes indtil videre. De seneste to Serie A-resultater har dog sendt dagens gæster ind i en Serie A-sejrsstime med to 3-2-sejre over henholdsvis Spezia og Sampdoria.

Med Torino som hjemmehold i dagens opgør var presset fra lægterne til at mærke. Torino pressede meget højt i første halvleg, og gjorde det svært for Juventus at få flyttet bolden op på hjemmeholdets banehalvdel.

Da de to hold gik til pause, måtte Juve sande, at de ikke en eneste gang i kampens første 45 minutter formåede at få placeret en afslutning indenfor rammen. Torino dominerede simpelthen banen.

Fra anden halvlegs start kom Juventus anderledes aggressivt ud. Gæsterne gik længere frem på banen, og begyndte at skabe muligheder, som kastede afslutninger af sig.

Selv om kampen havde høj intensitet og mange dueller, så kæmpede begge mandskaber med at skabe de helt store åbne muligheder. Juve dominerede de sidste 45 minutter, og med fem minutter tilbage af opgøret bragte gæsterne sig i front.

Den centrale midtbanespiller Manuel Locatelli modtog bolden på kanten af feltet, og herfra drejede Locatelli bolden helt ned i det lange målhjørne. Bolden fik lidt assistance af stolpen til at krydse stregen, men ind gik afslutningen.

Kort efter scoringen var Juve igen ved at lukrere på deres dominans. Dejan Kulusevski blev sendt i dybden. Svenskeren kom til afslutning, men denne gang var stolpen med Torino, og parerede bolden væk fra hjemmeholdets mål.

Sejren til Juventus betyder, at Torino-klubben nu har vundet tre Serie A-kampe i streg. Derfor spiller de sig op i tabellens top otte. Torino derimod må endnu engang gå fra banen uden point, selv om de var klart bedst i kampens første 45 minutter. Ivan Juric’ mandskab placerer sig lige uden for top 10, og har kun fire point ned til holdene under nedrykningsstregen.

Resultatet betyder også, at Juventus nu har vundet 89 gange i 180 Derby della Mole. Torino har fortsat kun vundet en gang over Juventus siden 1995.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder